Indlagt på jobsøgningsanstalten - Tekster i praksis v/Direktøren - DEL 1

Ansøgninger (med sjæl og hjerteblod!)

Positiv energi, EDB, OFUS-personlighed og Jobsolens mulighedsfyldte solstråler. Alt dette er på plads og vi er nu klar til næste skridt. Og det er ikke et hvilket som helst skridt. Det er et stort og vægtigt skridt. Rent teknisk er der vel tale om et lille spring. Vi er i den størrelsesorden.
 
Under overskriften "Tekster i praksis" skal vi i dag beskæftige os med den litterære genre, mange blot benævner "jobansøgningen". Jeg har glædet mig - det skal jeg ikke skjule. Så meget, at jeg faktisk har læst lidt forud i pensum - jeg kunne simpelthen ikke lade være - hvorfor jeg ved, at man ikke bare skal kaste sig hovedløst ud i jobansøgningsskrivningen.
 
Inden da bør man nemlig lige grundigt overveje tidshorisonten for projektets endemål. For hvornår vil jeg overhovedet have et job?
 

 
Tvivlen nager mig, det må jeg indrømme, og jeg veksler lidt mellem flere af nuanceforskellene i tidshorisonten. »Inden dette kursus ophører - intet mindre!«? Eller er det lige sent nok? Måske »Jo før, jo bedre - helst i morgen!«? Eller endnu før: »Jeg vil sætte alle sejl til - NU skal det være!«? Eller måske bare i løbet af denne måned? Vi er jo trods alt over halvvejs.
 
Eller måske man skulle gå i den anden grøft og vente til 2014? Men er det så årsskiftet 2013/2014 eller bare i løbet af året? Der er jo Vinter-OL i Sotji det år, og det kunne måske være meget godt at få med.
 
Jeg har brug for individuel hjælp. Simpelthen.
 

 
Tak. Det var godt lige at få snakket skemaet igennem med en af instruktørerne eller en, jeg har tillid til.
 
Nu skal man - JEG - imidlertid ikke tro, at man er home safe blot med et instruktørhjulpet kryds i tidshorisonten. For ét er ens egen tidshorisont. Noget ganske andet er, hvor lang tid, der rent faktisk går, før man - JEG - kommer i job, hvis vi tager de jobsøgningsfaglige briller på.
 
Der kan snildt gå rigtig lang tid. Årevis, sagtens, som dette uigendrivelige matematiske bevis så ganske rigeligt og skånselsløst udpensler:
 

 
4,2 år? Det er nok lige rigelig lang tid, nu jeg lige tænker over det. Det er nok bedst at spidse ører i dag. Rent statistisk.
 

»Goddag og tak fordi I vil se mig«

På dette hold har vi indtil nu været helt usandsynligt heldige: Både grundlægger og grundlæggers søster har vi haft. Det er ikke alle forundt. Langt fra.
 
Dagens underviser er heller ikke en hr. hvem-som-helst. Der er tale om Integros direktør. En rigtig flink mand.
 
»I har rigtig fået Jobsolene op, hva'? De er rigtig fine.«
 
Direktøren er erhvervsmand. Han ved, hvad de vil have, derude i erhvervslivet. Og han går lige til sagen.
 
Vi starter med at træne jobansøgningens første umiddelbare delmål: Håndtrykket ved jobsamtalen. Det foregår ved at Direktøren lige går en runde og træner håndtryk med hver enkelt kursist.
 
»Et godt håndtryk er vigtigt. Det siger meget om en person, det gør det.«
 
Håndtrykket til en jobsamtale skal være fast - men ikke for fast. Den mulige arbejdsgivers hånd skal ikke direkte klemmes. Det er en balancegang, for på den anden side er der heller ikke noget værre end et alt for løst og slapt håndtryk.
 
»Og så er det rigtig vigtigt, at I kigger arbejdsgiveren i øjnene, når I trykker hånd. Ikke noget med at kigge ned. Og så siger I: "Goddag og tak fordi I vil se mig."«
 
Som en Bambi på isen forsøger jeg at øve kombinationen af håndtryks- og mundbevægelser på én og samme tid. Det er ikke helt nemt, men heldigvis lader håndtrykningens Stampe os øve koordinationen én gang mere:
 
»Vi tager det lige igen: "Goddag og tak fordi I vil se mig."«
 

Excellent dataliste

Vi springer nu tilbage til selve den førhåndtrykkelige skriftlige jobansøgning. At skrive en jobansøgning kræver, at man fremhæver ens kompetencer. Nogle kompetencer er man ikke klar over, man har:
 
»Jeg plejer altid at kalde det for kompetentheds-trappen. Kender I den? Altså først er man ubevidst inkompetent. Det var dengang vi alle blev født engang. Dengang vidste vi ikke, hvad vi ikke kunne«, siger direktøren og tegner en trappes første trin på tavlen.
 
»Så blev man bevidst inkompetent. Det er næste trin i trappen. Her kunne vi tale, spise og snakke, men ikke så meget andet«, siger han og tegner en endnu et trin på trappen.
 
»Så kom man op på næste trin og blev bevidst kompetent. Og så blev man så god, at man blev ubevidst kompetent. Altså, hvordan vil I forklare, hvordan man kører bil eller cykler? Det er bare noget, vi kan. Vi tænker ikke over det.«
 
»Og til sidst bliver man excellent.«
 
Nogle af de personlige kompetencer skal fremgå af selve jobansøgningen, mens andre hører et cv til. Ja, eller betegnelsen "cv" er lidt so last year. Modebilledet svinger og ifølge Integro er "dataliste" den betegnelse, der hitter lige nu.
 
Datalisten bør laves forud for selve jobansøgningen, fortæller Direktøren og smider en guide-slide med Integros dataliste-skabelon på overheaden:
 

 
»Fritidsinteresserne er rigtigt vigtige. Mange skriver dem ikke på, men de er altså vigtige.«
 
»Og vælg nu en skrifttype, der er til at læse«, siger Direktøren og kigger rundt med en alvorlig mine. Det her er vigtigt.
 
En ny slide med flere dataliste-punkter kommer på. For det er ikke bare vigtigt at fremhæve ens fritidsinteresser. Eksempelvis er det mit indtryk, at et eventuelt EDB-kendskab betyder mere og mere i disse tider:
 

 
»Så er der sådan noget med adresse og kontaktoplysninger. De skal selvfølgelig være de samme på både ansøgningen og datalisten«, understreger Direktøren og vender tilbage til skrifttypens umuligt-at-overdrive-agtige betydning:
 
»Sådan noget med ansøgning og dataliste - der bruger man naturligvis den samme skrifttype. Det er sådan noget, jeg kigger på. Det siger utroligt meget om personen.«
 
 
 
« Forrige
Her går det godt - send mere gul sprittusch

Næste »
»Kender I en virksomhed, hvor man er Des? Mærsk.«

Meget mere end bloggen. Dagpengeland i bogform.
»Læs mere
»Køb bogen her