Indlagt på jobsøgningsanstalten - Tekster i praksis v/Direktøren - DEL 2

»Kender I en virksomhed, hvor man er Des? Mærsk.«

Nu hvor der er styr på tidshorisont, kompetence-trappe og dataliste er vi klar til at give os i kast med selve jobansøgningen. Og den skal helst vække opmærksomhed, sådan en ansøgning. Det gør ikke noget at tænke lidt ud af boksen:
 
»Man kan f.eks. sende sin ansøgning sammen med en omgang rundstykker til hele kontoret«, foreslår Direktøren.
 
»Så husker de altså dit navn.«
 
Sådan en jobansøgning må være mindeværdig. Det er jeg helt og aldeles overbevist om. Men rundstykker er ikke den eneste fødevare, der vækker opmærksomhed i en jobansøgning:
 
»Man kan også sende en besked dagen før, hvor der står: "I morgen skal I ikke tænke på frokost." Og så næste dag, så sender man lige et pizzabud med pizzaer til hele kontoret - med en ansøgning, naturligvis. Så spærrer folk altså øjnene op.«
 
»Men man skal nok ikke gøre det for mange gange. Det er altså en ret dyr porto«, siger Direktøren.
 
Lige da jeg skal til at spørge, om man af hensyn til ansøgningens læsbarhed helt skal undgå dressing, kommer en af mine medkursister mig i forkøbet og foreslår med et grin, at man jo også kunne skrive en ansøgning i sneen. Det kunne man da sikkert, lyder svaret. Personligt er jeg nu ikke så meget for alt for årstidsafhængige ansøgninger. Så hellere pizza.
 

 

EFG = Egenskab, Fordel, Gevinst = Bundlinje, bundlinje, bundlinje

At ansøgningen er iøjnefaldende ved leveringen er imidlertid ikke nok. Indholdet af ansøgningen skal også være iøjnefaldende. Her gælder det om at fremhæve de personlige egenskaber - de stærke sider - der skaber økonomisk værdi for den kommende arbejdsgiver.
 
»Kender I EFG-modellen?«
 
EFG står for Egenskab, Fordel, Gevinst, forklarer Direktøren. Egenskab er de personlige egenskaber hos dig som ansøger. Fordel er fordelen ved egenskaben. Og Gevinst er gevinsten ved fordelen ved egenskaben.
 
»Det danske sprog er jo trods alt opbygget sådan, at man kan tolke på ordene.«
 
Netop derfor gælder det om at hjælpe den kommende arbejdsgiver med at tolke de personlige egenskaber rigtigt, således at arbejdsgiveren forstår, at der er en økonomisk gevinst på bundlinjen i vente. Og det er her, Integros EFG-model kommer i spil. Ved at inddrage EFG-modellen i ansøgningen oversættes ens personlige egenskaber til fordele og gevinster for virksomhederne.
 
Men hvordan anvendes EFG-modellen så rent praktisk? Vi tager det trin for trin:
 
»Hvad kan en personlig egenskab være? En egenskab kan være at man er grundig, at man er tillidsvækkende, osv. Lad os tage "kommunikation" som egenskab. Hvad er fordelen ved at være god til at kommunikere? Hvad får virksomheden ud af det?«, spørger Direktøren.
 
»God formidling, ja. Nemlig. Og større kundetilfredshed, ja.«
 
»Er det salgsfremmende, hvis der er god formidling og kundetilfredshed?«, spørger Direktøren og svarer selv:
 
»Ja.«
 
»Og hvad er så gevinsten? Mere kundetilfredshed. Færre fejl. Effektivitet. Mersalg«, siger Direktøren og skriver på tavlen:
 
»Kommunikation = Bundlinje«
 
»Hvad tror I en arbejdsgiver først og fremmest tænker på?«
 
Direktøren giver et diskret hint ved at banke med tuschen på ordet bundlinje på tavlen.
 
»Lad os prøve med en anden egenskab: "Stædig". Hvad er fordelen ved at være stædig? Det er at man gør arbejdet færdigt, at man holder på sin mening, at man er energisk og sørger for kvalitet«, siger Direktøren og fortsætter:
 
»Og hvad er så gevinsten ved det? Det er et bedre produkt, bedre resultater, mersalg og bedre...«
 
Der bankes igen taktfast på ordet bundlinje.
 
»...bundlinje. Ja.«
 

 
»I en ansøgning skal I nævne mindst fem personlige egenskaber ved jer selv. Mindst fem stærke sider. Og der er det, I skal bruge jeres EFG-analyse. Nogle af de stærke sider, der er gode at nævne, er at man er stabil, kreativ, effektiv, vedholdende og fleksibel.«
 
Det er nogle stærke sider, jeg helt klart vil huske at nævne, jeg har.
 

Forslag fra kassen med gode ansøgninger

Selve ansøgningen må max være på én side. Max. Folk gider simpelthen ikke læse mere end én side, understreger Direktøren.
 
»Gælder det alle ansøgninger?«, spørger en af kursusdeltagerne.
 
»Ja.«
 
»Men til mange akademiske stillinger er det måske ikke helt så releva...«
 
»Skal adressen stå øverst eller nederst?«, fortsætter Direktøren. »Jeg kan bedst lide den øverst - men igen, det skal man gøre som man bedst har det med.«
 
»Må der være punktum i en overskrift? Nej.«
 
Når man - JEG - så har skrevet adressen øverst på den ellers tomme ansøgning og slettet punktummet i overskriften, hvad så? Hvordan kommer man så videre? Også her er Integro behjælpelig. Integro har nemlig udarbejdet ind til flere sider med forslag til indledninger og afslutninger.
 
Lad os tage indledninger til opfordrede ansøgninger først:
 

 
Det er en dejlig indledning. Man kan også være endnu mere frisk:
 

 
Hvis man ikke er en frisk pige, så ændrer man naturligvis bare det i teksten. Mere rigide er forslagene trods alt heller ikke. Det er det friske, der er det vigtige:
 

 
Indledningen må også godt være aktuel og afspejle en leven-i-nutiden-hed, så man allerede fra første linje viser, at man følger med og handler omgående:
 

 
Konstant fornyelse og fleksibilitet er essentielt i disse tider. Det gælder ikke mindst også jobansøgningsindledninger. Fortæl at du fornyer dig - selv fra ansøgning til ansøgning:
 

 
Se dét er fleksibilitet.
 
Indledninger til uopfordrede ansøgninger er en noget anden boldgade, mildest talt. Det kan være lidt tricky:
 

 
Sådan. Det gør absolut heller ikke noget, at man indleder en uopfordret ansøgning med at klargøre, at man gerne vil have job i pågældende virksomhed:
 

 
I forhold til de opfordrede ansøgninger er det ved de uopfordrede ansøgninger endnu mere afgørende at rose den forhåbentligt kommende arbejdsgiver. F.eks. ved at trække på egne - positive - erfaringer:
 

 
Eller endnu mere diskret og elegant:
 

 
Lige på og hårdt:
 

 
Husk udråbstegn!
 
Afslutningen kan også godt være lidt tricky, for også her er der himmelvid forskel på opfordrede og uopfordrede ansøgninger.
 
En opfordret ansøgning kan eksempelvis afsluttes sådan her:
 

 
August er naturligvis også en mulighed:
 

 
Tidspunktet kan også være mere åbent:
 

 
Og hvem kan ikke lide positive fremtidsudsigter?
 

 
Ved uopfordrede ansøgninger, derimod, bør afslutningen i endnu større grad udvise personligt initiativ. Det er ansøger, der tager kontakt til virksomheden og ikke omvendt:
 

 
Selvfølgelig slår man ikke på en tråd i virkeligheden. Det er bare en talemåde.
 

 
Man kan også være endnu mere præcis:
 

 
Igen, tænk også her hellere end gerne ud af boksen. Hvorfor ikke vedlægge en svarkupon?
 

 

»Får det en arbejdsgiver til at læse videre? Ja.«

En af kursisterne markerer og fortæller, at han plejer at afslutte sine ansøgninger med: »Jeg ser frem til at uddybe ovenstående ved en personlig samtale.« Men det er ikke helt godt, forklarer Direktøren:
 
»Ordet "ovenstående" vil jeg ikke tage med i en ansøgning. Det er simpelthen for formelt.«
 
Tiltaleformen er også vigtig, fortæller Direktøren og uddyber:
 
»Er vi Des eller Dus? I min verden lever vi i en verden, hvor vi er dus med alle - også på jobbet. Men der er selvfølgelig undtagelser. Kender I en virksomhed, hvor man er Des?«
 
Et kort, budløst ophold senere og Direktøren løfter sløret for svaret:
 
»Mærsk.«
 
Det er der da vist noget om, tænker jeg. Måske er det mine "hey, dig der!"-ansøgninger, der indtil nu har afskåret mig fra et job hos Mærsk?
 
Uanset hvad, så har vi nu mere end rigeligt med inspiration til fremtidige indledninger og afslutninger. Men hvad så med teksten mellem indledning og afslutning? Hvad skal der stå der?
 
Igen har Integro været forudseende. Direktøren har nemlig en færdig formulering af et nærmest perfekt jobansøgnings-mellemstykke, der ovenikøbet medtænker det altafgørende bundlinje-aspekt. Og det mellemstykke får vi kursister serveret på et sølvfad. Det foregår ved at Direktøren langsomt og grundigt løber formuleringen igennem, få ord ad gangen og med tegnsætning, mens mine medkursister og jeg skriver ned:
 
»Mine personlige egenskaber er blandt andet - kreativ, vedholdende, stabil, effektiv og fleksibel. Det betyder, at jeg kan tilbyde jer stor alsidighed i forhold til opgaveløsningen og arbejdstider. At jeg udfører mine opgaver med stor præcision og følger dem til dørs, således at fokus til stadighed er på tilfredse kunder og en stabil indtjening.«
 
Det er noget af en mundfuld, men heldigvis er Direktøren meget pædagogisk og gentager formuleringen flere gange, indtil alle har fået det noteret ordret.
 
»Får det en arbejdsgiver til at læse videre? Ja.«
 
 
 

Higer du også efter inspiration, tips og tricks til både opfordrede og uopfordrede jobansøgningers indledninger og afslutninger? Find dem alle her:
 
Opfordrede ansøgninger: Indledninger og afslutninger
Uopfordrede ansøgninger: Indledninger og afslutninger
 
Flere fif: »At arbejde med en tekst« og »Fra råtekst til ansøgning«
 

 
 
« Forrige
Ansøgninger (med sjæl og hjerteblod!)

Næste »
En nisse af mos