Dagpengeland
Dagpengelands uafhængige facebooksideFacebookRSS





Indlagt på jobsøgningsanstalten - Præsentationsteknik v/Jean og Beatriz - DEL 2

Et ligeværdigt håndtryk i universets centrum

En god personlig hygiejne er vigtig. Måske endda særligt til en jobsamtale. Man skal ihvertfald ikke helt undlade den personlige hygiejne forud for jobsamtalen, det er helt sikkert. Første indtryk tæller.
 
»Vær velsoigneret«, siger Jean.
 
»Det er arbejdsgivere meget opmærksomme på.«
 
Forberedelse
 
Påklædningen er også vigtig. Hygiejnen kan ikke stå alene.
 
»Det er meget vigtigt. Det er meeeeget vigtigt. I skal være pæne i tøjet. I skal ikke se sjuskede ud, ikkeåsse? Husk: I dette sekund - i dette sekund roterer hele universet om dette øjeblik.«
 
Jeg må hellere skrive det ned. Som Jean altid siger, husker den tyndeste tynde blyantstreg bedre end den skarpeste hjerne. Ikke se sjusket ud. Tjek.
 
»Måske ved man ikke, hvad for noget tøj, der er passende i virksomheden. Det er jo ikke altid, man ved det. Så kan man gøre det, at man - lad os sige et par dage før jobsamtalen - tager ud til virksomheden, sådan lige omkring fyraftenstid, ikkeåsse. Så stiller man sig på den modsatte side af gaden og holder øje med medarbejderne, når de kommer ud. Og så kan man se, hvad for noget tøj de har på, ikke. Og så tager man sådan noget på til jobsamtalen«, forklarer Jean.
 
»Hos Mærsk har man tit skjorte på.«
 
Fyraften. Hold øje med medarbejderne. Skjorte. Tjek.
 
»Skal den være lyseblå?«
 
Påklædning og personlig hygiejne - selv i kombination - er imidlertid ikke helt nok til at opnå et home safe-stempel. Derudover bør man på forhånd sørge for øjenkontakt og aldrig at afbryde. Det er rigtig rart at have på plads inden vi går igang. Så behøver jeg ikke tænke på det under selve samtalen:
 
Jobsamtalen
 
»Det er også vigtigt, at I møder til tiden! Det er så vigtigt«, understreger Jean begejstret og går videre til huskelistens punkt 7.
 

Håndfladernes møde og rotation

»Håndtrykket - håndtrykket er vigtigt. Det er så vigtigt, faktisk. Det siger meget om en person. Skal vi lige øve dem engang?«, siger Jean, pauser og smiler.
 
Vi har allerede af Direktøren lært, at håndtryk med kommende arbejdsgivere skal være faste, uden dog direkte at virke klemmende. Men Jean Reginald la France går yderligere i dybden:
 
»Vi trykker hånd med højre hånd.«
 
Jean rækker hånden frem mod min medkursist længst fremme i hesteskoen.
 
»Vi husker 4 x 20-reglen, ikkeåsse? De første tyve skridt, de første tyve sekunder, de første tyve ord og de øverste tyve centimeter. Vi smiler, vi har liv i øjnene og vi husker øjenkontakt.«
 
Næste håndtrykskursist. Jean tager håndtryksgreb, igangsætter håndtrykningsbevægelsen, kigger kursisten i øjnene, kigger på resten af forsamlingen - pauser, smiler og nikker - og kigger så tilbage på kursisten, hvis hånd han stadig ivrigt trykker:
 
»Goddag og tak fordi I vil se mig.«
 
»Fantastisk!«
 
Jean går videre til endnu en heldig kursisthånd.
 
»I dette sekund - i dette sekund er denne virksomhed, dette job, hele universets centrum. Husk det!«
 
Håndfladerne mødes i symfonisk perfektion. Det kan man faktisk godt se på afstand.
 
»Hele universet!«
 
»Tak fordi I vil se mig.«
 
Selve håndtrykket udføres med én hånd og kun én. På dette tidlige stadie bør man eksempelvis ikke benytte den frie hånd til at tage fat i arbejdsgiverens skulder - eller hofte, for den sags skyld. Det er tiden ikke til endnu.
 
»Vi har øjenkontakt.«
 
Jean tager en kort pause fra håndtrykket og kigger op:
 
»Når I trykker hånd, så skal I holde håndfladen ret op og ned. Det giver det mest ligeværdige håndtryk. I må endelig ikke dreje i håndleddet, når I har fat i arbejdsgiverens hånd.«
 
Nu er det min tur til at øve med Jean. Jeg glæder mig, for jeg husker så ganske tydeligt Jeans ualmindeligt kvalificerede håndtryk, da han introducerede sig. Og denne gang er det endnu bedre! I guder, hvor kan den mand trykke hånd! Det mærker man i samme moment, han tager fat. Der er tale om en yderst erfaren håndtrykker, det kan der ikke være to meninger om. Utallige hænder har uden tvivl fået én på opleveren af Jeans formidable teknik. Presset i håndfladernes møde er helt perfekt. Fast er Jeans håndtryk - men ikke for stramt. Guldringen generer slet ikke.
 
Havde jeg højre arm fri, ville jeg knibe mig i den venstre. Jeg tør næsten ikke tro mine egne øjne - og hænder. Sker dette virkelig? Det her er et helt igennem surrealistisk øjeblik, når jeg at tænke, inden opholdet i håndtrykhimlen afbrydes brat. For pludselig drejer Jeans hånd, der stadig er låst sammen med min i håndtrykssammenføjningen:
 
»Hvis man roterer højre hånd i håndleddet, ikkeåsse...«
 
Jean roterer i højre hånds håndled. Min hånd følger Jeans rotation - med uret for mit vedkommende.
 
»... Altså, hvis I roterer højre hånd mod venstre, mens I trykker hånd, så kommer jeres hånd jo til at ligge øverst - ovenpå arbejdsgiverens. Gør man det, så er det er tegn på at man er et magtmenneske. Det signal skal I ikke sende. Altså, det er jo arbejdsgiveren, der er chefen.«
 
Kort pause, kiggen rundt. Jeans hånd er stadig i min. Et lille, men iøjnefaldende og veltimet smil.
 
»Det er så vigtigt!«
 

Få mest muligt ud af livet - vi skal alle dø

»Kender I filmen Avatar? Den er god«, siger Jean efter pausen.
 
Jeg kommer lige fra tekøkkenet med balanceskabende No Stress-musik og kastes lidt hovedkulds ind i snakken.
 
»Jeg har lige set den. Har du set den, Lau? Avatar?«
 
»Ikke endnu, Jean.«
 
»Nej, okay? Det har du ikke? Nå. Det skal du altså. Det skal I allesammen. Den er flot lavet.«
 
»Det er den med alle de blå mænd, ikke?«
 
»Jo. Og alle maskinerne«, svarer Jean og fortsætter:
 
»Men sådan bliver det jo nok engang. Maskinerne tager over, ikkeåsse. Og det er jo det store Big Bang, som også Tor Nørretranders han beskriver. Hvordan at vi, ja, vi er jo igang med at forbruge tingene osv., ikke? Altså normalt fokuserer jeg ikke - og jeg vil ikke bruge energi på det - på miljø og på CO2 og hvad har vi. Men vi får at vide, at det er ikke godt. Men altså, til gengæld så får vi også at vide - lige så snart, vi er blevet født - at vi skal dø.«
 
Det var noget af et opkald fra virkeligheden. Det kan man også godt se på Beatriz.
 
»Så det gælder om at få mest muligt ud af den tid, man har...«, siger Jean.
 
»... Hvis altså ikke man tror på reinkarnation eller tror på nogle andre ting. Det... det... Ja, vi kører tilbage til vejen mod et godt job! Husk, at det er det næst vigtigste i vores liv. Det vigtigste er vores familie og partner.«
 
»Men du havde ikke set den film, Lau?«
 
Det har jeg ikke endnu, svarer jeg, og vi går fra natale dødsdomme og Big Bang elegant tilbage til universets centrum:
 
»Som sagt er det vigtigt, at I sidder lige på stolen. Ret op og ned. Det giver det bedste indtryk, det har vi allerede lært. Kig først på den I taler til og først derefter kigger I på andre. Vi husker de positive kropssprog. Læn jer frem, når han læner sig frem. Husk de positive fingerstillinger.«
 
Og så er det en god idé at tage en mappe med:
 
Mappe
 
Kun kopier til uddeling med de stærke sider. God idé. Der er ingen grund til at lancere en egentlig "her er mine svage sider"-kampagne. Ikke til jobsamtalen, ihvertfald.
 
»Det er vigtigt, at I er jer selv, ikkeåsse. Hvad kan være nogle gode stærke sider at nævne? Det er at man er fleksibel, resultatorienteret, stabil, at man er en team-planner og at man har et godt humør. Det er nogle rigtig gode sider for en virksomhed.«
 
»Igen, vær ærlig, men ikke hudløst ærlig.«
 
»En god svag side at nævne er, at man kan have en tendens til at arbejde for meget.«
 

»Som skulle du servicere på et SAS-fly«

Men hvor skal mappen placeres i jobsamtalelokalet? Og skal den være åben eller lukket fra start? Klare retningslinjer, tak. Det er nemmest.
 
Placering af mappe
 
Det er godt at virke velforberedt og toptunet. Det er meget oppe i tiden.
 
»Tag ansvar for jeres situation!«
 
Notatblok
 
Mappen med alle svar giver ro og selvtillid. Men den med omni-mappen nyvundne selvtillid betyder ikke, at man skal tale som et vandfald. Tal og lyt i forholdet én-til-to:
 
»Øbs, øbs, øbs! Vi har fået to ører og én mund. Det har vi fordi vi skal lytte dobbelt så meget, som vi taler.«
 
Lyt
 
De er faktisk ret nærværende og opmærksomme hos SAS. Det er da egentlig rigtigt nok. Og det er da dejligt.
 
»Og husk at rose virksomheden!«
 
 
 
« Forrige
»Aldrig, aldrig sig du ikke længere spiller badminton«

Næste »
Den Jyske Bank, kemi, krystalkugler og bonboner


 
 
 
Tilbage
 
 
 

Tilbage

Tilbage

Reaktioner

Dagpengeland udkommer på Gyldendal den 29. marts

Meget mere end bloggen. Dagpengeland i bogform.
»Læs mere
»Køb bogen her