Dagpengeland
Dagpengelands uafhængige facebooksideFacebookRSS





Indlagt på jobsøgningsanstalten - Præsentationsteknik v/Jean og Beatriz - DEL 3

Den Jyske Bank, kemi, krystalkugler og bonboner

Jeg begynder så småt at få et overblik over jobsamtaleforløbet og den personlige præsentationsteknik. Brikkerne falder lige så stille på plads. Huskelisten er nær komplet. Fluebenene tripper for at blive sat.
 
Først forbereder jeg mig. Jeg husker på forhånd at have øjenkontakt, være velsoigneret, være iført passende påklædning og aldrig at afbryde. To ører, én mund - angiver forholdet mellem tale og tavshed. Så 4 x 20-reglen, smil, kom fremad, se interesseret ud, fast håndtryk, »tak fordi I vil se mig«, fritidsinteresser, ikke badminton, mappe på bordet, fingerspidserne mod hinanden, spejle, EFG-modellen, rose virksomheden, ikke klikke med kuglepennen, vær som på et SAS-fly. Og drik kaffen op.
 
Dette er universets centrum, men der er ingen grund til nervøsitet. Jeg både kan og vil. Sommerfuglene er bare et sundt tegn.
 
Og så skulle jobbet - og hvorfor egentlig ikke en kirurgstilling? - sådan set være på plads, som trinvist illustreret i denne grafiske oversigt:
 
Jobsamtale - grafisk oversigt
 
Der må være tale om et imponerende klinisk bur. Og dejligt i øvrigt, at Zoo og sundhedsvæsenet i fællesskab løfter opgaven med kapacitetsproblemerne - kapacitetsudfordringerne, naturligvis - på de danske operationsstuer.
 

En god kemi

Jean smiler. En guldnål sidder lidt skævt i jakkens revers, men det bliver der hurtigt rettet op på. De to mobiltelefoner i vindueskarmen tjekkes. Ingen akutpresserende opkald. Tip top. Klar.
 
»Der er tre ting, der afgør om vi får jobbet.«
 
Jean tager igen sine fingre i anvendelse:
 
»Ét: Kvalifikationer og erfaring. To: Egenskaber - at vi er fleksible, stabile, i godt humør, resultatorienterede, omhyggelige osv., ikke? Og tre: Kemi og værdi.«
 
»Ved I, hvad det vil sige? Kemi? Det er rigtig vigtigt, at der er en god kemi. Det betyder meget i dag. Har Jytte fortalt jer, hvor mange der bliver ansat på deres personlighed?«
 
Det har Jytte. Der var faktisk tale om mange, så vidt jeg husker. Flere end man i procent umiddelbart ville regne med.
 
»I skal naturligvis være jer selv til jobsamtalen. Naturligvis skal I det.«
 
Beatriz nikker. »Ymmm-mm-mm.«
 
»Men samtidig skal I huske at sige noget, som virksomheden kan lide at høre. Ikkeåsse? Det skaber en god kemi, hvis I roser arbejdsgiveren. Det er jo sådan, at i den verden, vi lever i, der kan alle lide at få ros. Er I med på det? Rose?«
 
Stiltiende tilkendegivelse. Sådan kan det kun udlægges. Vil jeg tro.
 
»Fantastisk!«
 
»Hvis man ikke ved, hvad man skal rose virksomheden for, så kan man gå ind på hjemmesiden eller finde en avisartikel. Det kan måske være, de har gang i nogle projekter eller lige har lavet noget nyt, ikkeåsse. Og så kan man sige, "jeg har med stor interesse fulgt med i det og det. Det er rigtigt spændende", ikke?«
 
»Så spærrer de altså øjnene op!«
 
Spørgsmål
 
Han virker velklædt og velsoigneret, ham manden på tegningen. Han har sikkert lige rost nogen.
 

Der, hvor der er insulin

Jean går op til tavlen og indikerer, at der nu kommer en overbygning på rose-tilgangen.
 
»Virksomhedskulturen og virksomhedens værdier. Dem skal I kende, så I siger de rigtige ting til jobsamtalen. Så kan I sige, at I synes rigtig godt om deres virksomhedskultur. Ved I, hvad det vil sige? Værdier? Virksomhedsværdier og virksomhedskultur?«
 
"VISION, VÆRDI, PROCESS, MÅL", skriver Jean med stort og blå tusch.
 
»Sådan nogle har alle virksomheder. Her på Integro arbejder vi meget med kultur og værdier. Det bliver vi brugt rigtig meget til. Jeg er tit med til at udvikle kultur og værdier for virksomheder. Der bruger jeg jo så min erfaring fra den grafiske branche.«
 
Samfundet
 
»Hvad vil en værdi sige?«, spørger Jean. Og smiler så smilehullerne sitrer.
 
»Frihed«, svarer en af mine medkursister, præget af optimisme.
 
»Jaaa-aaa-aaaa«, siger Jean i et gradvist højnet toneleje. »Flot! Jamen, du har helt ret! Du har helt ret. Frihed er en værdi. Kender I andre?«
 
Det lader ikke til at være tilfældet. Ellers ville folk vel sige det.
 
»Frihed, tillid, ansvar, konstruktiv kritik. Kan I huske om konstruktiv kritik er positiv eller negativ?«
 
»Positiv«, svarer Jean selv og eliminerer den på ny spirende tvivl.
 
»Ymmm-mm-mm«, supplerer Beatriz.
 
»Når jeg skal finde ud af virksomhedskulturen, så går jeg ind på hjemmesiden. Der skriver virksomheden selv, hvad deres kultur er. Det kan f.eks. være, at man vil være de bedste til det, man gør. Eller at man vil være de største. Eller dem, der sælger mest.«
 
Et kongerige for nogle uddybende eksempler, når jeg knapt at tænke - inden Jean på eget initiativ tager stafetten op. Sådan er Jean Reginald la France. Way ahead.
 
»Den Jyske Bank. Kender I Den Jyske Bank? Hvis vi tager Den Jyske Bank, så har de en vision om at være den bedste bank i Danmark. Hvis man går ind i Den Jyske Bank, så er der gratis kaffe og bonboner!«
 
I afdelingen på Nytorv har de også en vidunderlig kakao.
 
»Mærsk. Hvad er Mærsks værdi? De vil være det største containerrederi i verden! Kan I se det?«
 
»Har I Punkt1 herovre? Det har I? Punkt1 vil være dem, der sælger flest hvidevarer.«
 
»Novo vil være der, hvor der er insulin.«
 
Jean skriver "NOVO" på tavlen. Og så "INSULIN". Kort ophold. Alle synes at være med.
 
»Kan I huske SuperBest-skandalen? Hvad var SuperBest-skandalen?«
 
En mur af tavshed møder Jean. Det er heller ikke nemt så. Men her kommer det for alvor til sin ret, at vi i dag frådser i konsulenter - eller/skråstreg - undervisere. Jørgen og Noller, Kjeld og Hilda, Jean og Beatriz. For Beatriz kommer fluks to the rescue:
 
»Det var noget med noget kød«, siger Beatriz - spørgende, men ikke direkte tvivlstynget.
 
»Jeg handler meget hos SuperBest. Og SuperBest var ved at gå bankerot, fordi det blev afsløret på skjult kamera, at de solgte dårligt kød. Så sendte de en hel masse slagtermestre på gaden. Og så blev de nødt til at gå ud og sige, at de ville have kvalitet og kundetilfredshed«, fortsætter Jean.
 
»Så hvad skal man så sige, hvis man vil være slagtermester hos SuperBest? Så skal man sige, at man interesserer sig for kvalitet og kundetilfredshed. Det er meget vigtigt!«
 
Jean benytter begge tommelfingre til synkront at pege på sig selv.
 
»Kunden i centrum. Kan I se det?«
 
»Fantastisk!«
 

Jeg er vægelsindet = Jeg vejer for og imod

Fortæl om dig selv
 
Nej, som Integro skriver i undervisningsmaterialet. »Oftest vil de meget hellere vide, hvem du er som person.«
 
Her kommer den til jobsamtalen medbragte omni-mappe igen ind i billedet. Man slår simpelthen op i mappen og så nævner man de egenskaber, som man ved hjælp af EFG-modellen har noteret ned på forhånd. Og så fortæller man, hvad hver enkel egenskab betyder for kunder, kolleger og ledelse. Hvad er fordelene og gevinsterne for virksomheden ved mine personlige egenskaber - ikke mindst i relation til bundlinjen. Økonomi betyder meget.
 
»I nævner fem positive egenskaber ved jer selv«, understreger Jean igen og viser en flad hånd.
 
1-2-3-4-5 fingre. Det stemmer.
 
»Men I skal også huske at nævne mindst én svag side ved jer selv. Det er vigtigt at I nævner det. Ellers tror arbejdsgiveren bare, at I er unaturlige. Sådan nogle vil man helst ikke ansætte.«
 
»Det gælder om at nævne nogle svage sider, som i virkeligheden er positive for virksomheden.«
 
Vi ved allerede at en god svag side at nævne er, at man kan have en tendens til at arbejde for meget.
 
»Men man kan også nævne, at man har en tendens til at arbejde over. Eller at man ofte bliver ét med sit arbejde.«
 
Svage sider
 
»Eller at man har en tendens til at være for perfektionistisk. Ikke?«
 
»Så bliver de svage sider lige pludselig til positive sider for virksomheden. Og så tænker arbejdsgiveren, "hvis det er hendes svage sider, så tør jeg slet ikke tænke på, hvor gode de positive sider er!" Er I med?«
 
Jean fører sin lodrette flade højre hånd i vandrette pendulbevægelser. Frem og tilbage.
 
Habitjakken knappes. Konsulentens svar på et flueben, vil jeg tro.
 
Sådan oversætter du dine egenskaber
 

Krystalkugler i restordre

»Hvad svarer vi så, hvis vi bliver spurgt, hvor vi ser os selv om 5 år?«, spørger Jean. »Virksomheder arbejder typisk med et 3-5 år estimate.«
 
Jakken knappes op igen.
 
»Skal man så sige: "Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i Amerika i ét år og i Kina i ét år. Og så kunne jeg godt tænke mig at komme til Asien"?«
 
»Nej. Så præcis behøver man ikke være.«
 
»Og hvem kan se 5 år frem? Jeg plejer altid at sige, at krystalkugler er i restordre. Ikke? Er I med? Krystalkugler er altså i restordre.«
 
Der smiles. Der gøres kort ophold. Der kigges rundt. Hænderne følger med.
 
»Altså, hvis vi skal se filosofisk på det, så er der ingen, der ved om verden eksisterer om 5 år.«
 
Beatriz ryster bekræftende på hovedet.
 
»Altså sådan er det«, siger Jean. »Jorden kan jo gå under i morgen. Det kan vi ikke vide.«
 
»Det er meget bedre at sige: "Om 5 år ser jeg mig selv i denne virksomhed. Men i en højere stilling end i dag." I skal jo huske, at for virksomhedslederen drejer hele verden sig om hans virksomhed.«
 
»"Okay, han er committed!", tænker de så. Ham må vi hellere ansætte!«
 
Jeans smilerynker sættes i bevægelse, men gør kortvarigt ophold halvvejs:
 
»Men I skal for alt i verden ikke sige, at I om 5 år ser jer selv i hans stilling! Så føler han jo sig truet. Med mindre I siger, at det er fordi han til den tid er endnu højere oppe.«
 
 
 
 
« Forrige
Et ligeværdigt håndtryk i universets centrum

Næste »
Teoretisk telefoni


 
 
 
Tilbage
 
 
 

Tilbage

Tilbage

Reaktioner

Dagpengeland udkommer på Gyldendal den 29. marts

Meget mere end bloggen. Dagpengeland i bogform.
»Læs mere
»Køb bogen her